enyas overdådige dyreliv

Rejselængde 14 Nætter
Pris pr. person 18.879 kr
19.879 kr
Se alle afgange
Pris fra 07 januar 2025 18.879 kr
19.879 kr

Vil du på en safari, hvor Kenyas overdådige dyreliv er i centrum, og hvor du bor på helt unikke lodges? Så tag med på denne safari ”Kenyas overdådige dyreliv”.

Bravo Safari tager dig med til et overflødighedshorn af Afrikas mange vilde dyr i nogle af de absolut bedste og smukkeste safariområder, som kontinentet har at byde på – Tsavo Vest inklusive Taita Hills Wildlife Sanctuary og Amboseli Nationalpark.

Undervejs møder vi majestætiske giraffer og store elefanter. Vi sætter fotojagten ind på løverne og de andre store kattedyr, og vi vil med garanti få store dyreoplevelser i begge de anerkendte områder. Det mest fantastiske er, at en del af safarien foregår med Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, i baggrunden. Det bliver næsten ikke mere naturskønt.

Under safarien bor vi på to fantastiske lodges, hvor Kilimanjaro er i baggrunden ved den ene, og vi bor på træpæle på den anden. Udover safari har vi også nætter på et hotel efter eget valg på Kenya Kysten, hvor du kan slappe af ved poolen, tage på udflugt eller opleve fantastiske strande med fint, hvidt sand.

Program kan variere og safaristart kan ændres

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • Aalborg (AAL)
Rejsens højdepunkter
  • 5 safaridage i fantastiske nationalparker
  • Overdådige dyreoplevelser i Tsavo Vest
  • Safari for foden af Kilimanjaro i Amboseli nationalpark
  • Safari er med helpension – du vælger selv din pension på dit strandhotel
  • 10 dages badeferie på Kenya Kysten
  • Uforglemmeligt ophold på træpæle i Salt Lick
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Turen går fra Danmark til Kenya
Turen går fra Danmark til Kenya

I dag er starten på et skønt eventyr, når vi fulde af forventninger letter fra Billund eller Aalborg og vender flysnuden mod det afrikanske kontinent. Vi flyver mod fantastiske Kenya, og på flyveturen kan vi nyde den høje service ombord og den gode komfort. Er rejsen med charterfly, serveres to lette måltider, men hjemmefra er der mulighed for at tilkøbe et større opgraderet måltid. Er rejsen med rutefly, er et måltid inkluderet på flyvningen.

Efter flyveturen ankommer vi til Mombasa Lufthavn, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder og kører en kort tur til det valgte hotel på Kenya Kysten. Her er det tid til en god nats søvn, inden ferien for alvor begynder.

Dag 2-8
Afslapning og badeferie ved Det Indiske Ocean
Afslapning og badeferie ved Det Indiske Ocean

De næste dage kan du bruge præcis, som det passer dig. Uanset hvilket kysthotel, der er valgt, er der garanti for en god beliggenhed, et højt serviceniveau samt dejlige omgivelser.

Du kan bruge dagene til at slappe af på hotellet ved poolen eller ved den fantastiske hvide sandstrand, som du finder ved Kenya Kysten. Mulighederne er mange gå en tur ved den smukke strand, tag på en udflugt fx til en lokal landsby, tag ind til landets næststørste by Mombasa eller tag på en skøn sejltur. Du kan også få et spændende indblik i en kultur, der har rødder i godt 2.000 års handel og bosættelser af til tider brutale herskere med isæt arabisk og europæisk baggrund.

Dag 9
Safari-eventyret begynder
Safari-eventyret begynder

Efter nogle fantastiske dage ved Kenya Kysten begynder vi vores oplevelsesrige safaridage. De næste dage skal vi opleve to af Afrikas største og smukkeste nationalparker – Tsavo Vest og Amboseli – samt naturreservatet, Taita Hills Wildlife Sanctuary.

Tidligt om morgenen bliver vi hentet af vores guider i safaribiler, og på køreturen på ca. 4,5 time til vores første overnatningssted på safarien, får vi et indblik i Kenyas natur. Endestationen er Taita Hills Wildlife Sanctuary, hvor vi skal overnatte i den luksuriøse og prisbelønnede Salt Lick Safari Lodge de to første nætter. Lodgen er virkelig noget for sig, for den ligger ved et vandhul op til den store Tsavo-savanne. Derudover ligger hytterne på pæle i to niveauer, så overnatningen er helt i top, og udsigten er fremragende fra alle værelser. Man kan være heldig at blive budt velkommen til det ekstraordinære byggeri af elefanter og bøfler.

Dag 10
Naturreservatet Taitas overdådige dyreliv
Naturreservatet Taitas overdådige dyreliv

I dag skal vi se nærmere på det fascinerende dyreliv i Taita, hvor mange forskellige dyr boltrer sig i den 110 kvadratkilometer store naturreservat, samt den over 11.000 kvadratkilometer store Tsavo Vest nationalpark, som er nabo til Taita.

Safari er på programmet både morgen og aften, og derfor kommer vi helt tæt på dyrenes døgnrytme. Den store elefantbestand er en af de helt store oplevelser, men der er også mulighed for at se giraffer, løver og antiloper, som sandsynligvis vil være inden for visuel rækkevidde.

Vi spiser og overnatter på Salt Lick Safari Lodge

Dag 11
Amboseli Nationalpark
Amboseli Nationalpark

Det er nu blevet tid til at vinke farvel til Salt Lick Safari Lodge for at komme videre til Amboseli nationalpark. På turen kører vi parallelt med grænsen til nabolandet Tanzania og gennem en del af Tsavo Vest Nationalpark. Køreturen varer ca. fem timer, og når vi ankommer, ser vi, at det er hele turen værd. Vi ankommer nemlig til en helt flad slette, hvor et af verdens mest ikoniske scenerier er i baggrunden – nemlig Afrikas højeste bjerg og verdens højeste enkeltstående bjerg, Kilimanjaro.

Her bliver vi indkvarteret på Ol Tukai Lodge, som har en fantastisk beliggenhed med direkte udsigt til savannen og et sumpområde, hvorfra du kan se til majestætiske Kilimanjaro med sne på toppen. Vi skal bo i dette fantastiske område i to nætter.

Vi tager på safari i nationalparken om eftermiddagen, og derefter spiser vi aftensmad og går i seng på den stemningsfyldte og behagelige lodge.

Dag 12
Safari for foden af Kilimanjaro
Safari for foden af Kilimanjaro

Det flade landskab i Amboseli nationalpark er scene for dagens safari. Det er et helt igennem vidunderligt naturbillede med Kilimanjaro i horisonten. Vi har gamedrives både tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen. På de to gamedrives er vi på udkig efter de mange dyr, som Amboseli er kendt for. Heriblandt elefanter, men også et utroligt rigt fugleliv fx musvåger, ørne, væverfugle, høge og forskellige arter af hejrer. Derudover er det også muligt at opleve hyæner, geparder, bøfler, zebraer, løver, giraffer, gazeller og gnuer. 

Dag 13
Fantastisk togtur til Mombasa
Fantastisk togtur til Mombasa

Vi spiser tidlig morgenmad, så vi kan nå det tog, som skal køre os til Mombasa. Toget kører fra den lille, men hurtigt voksende by, Emali. Toget er nyt og komfortabelt, og på turen kan du nyde en skøn udsigt til det hurtigt skiftende landskab. Vi ankommer til banegården i Mombasa efter ca. 4,5 times kørsel, og så går turen videre til dit valgte hotel på Kenya Kysten, hvor du kan slappe af resten af dagen, eller tage en forfriskende dukkert i Det Indiske Ocean.

Dag 14
Tilbage ved Det Indiske Ocean
Tilbage ved Det Indiske Ocean

Efter mange fantastiske oplevelser på safari kan vi nu bruge dagen på at få turen til at bundfælde sig. Det kan du gøre på hotellet, ved poolen eller ved den skønne sandstrand.

Dag 15
Turen går hjem
Turen går hjem

Vi kan lige nå at nyde de sidste kenyanske solstråler, inden turen går til lufthavnen, så vi kan komme tilbage til Danmark. Ligesom på udrejsen er to lette måltider inkluderet, hvis rejsen er med charterfly, men hjemmefra er der mulighed for at tilkøbe et større opgraderet måltid. Er rejsen med rutefly, er et måltid inkluderet på flyvningen.

Dag 16
Dansk jord under fødderne
Dansk jord under fødderne

I dag får vi igen dansk jord under fødderne i enten Billund eller Aalborg. En uforglemmelig rejse er nu ovre, og kufferten, kameraet og tankerne er fyldt med skønne minder.

Dato og pris

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
ShortTagLine

Her får du

  • 5 safaridage i fantastiske nationalparker
  • Overdådige dyreoplevelser i Tsavo Vest
  • Safari for foden af Kilimanjaro i Amboseli nationalpark
  • Safari er med helpension – du vælger selv din pension på dit strandhotel
  • 10 dages badeferie på Kenya Kysten
  • Uforglemmeligt ophold på træpæle i Salt Lick
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r fra Billund eller Aalborg til Mombasa
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Dansktalende rejseleder
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen
  • 5 dage på safari inkl. helpension
  • 11 nætter på kysthotel efter eget valg
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya fra USD 55
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge fra USD 8-10 pr. person pr. safaridag
  • Eventuelle vaccinationer
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Udflugter på kysten

Indkvartering

Kenya Kysten

Kenya Kysten er 536 kilometer lang med endeløse strande og krystalklart vand. Kort fortalt er det et ægte bountyland! Læn dig tilbage under en af de vajende palmer og nyd livet på – bedre bliver det ganske enkelt ikke. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader. Ud for kysten ligger også et er verdens længste koralrev, der byder på mange smukke oplevelser og fantastiske hoteller. Se alle vores hoteller på kysten her
Se hoteller her >

Salt lick Lodge

I Taita Hills Wildlife Sanctuary i det sydlige Kenya ligger Salt Lick Lodge. Den ikoniske lodge er opført på pæle som en kopi af de oprindelige adobehytter i området. Med sin beliggenhed på en højderyg har du en fantastisk udsigt over savannen. Lodgen har forskellige typer værelser og suiter, der er indrettet i traditionel afrikansk stil og har eget badeværelse, aircondition og en balkon med udsigt over reservatet.

Se lodgen her >

Ol Tukai Lodge

Med sin fantastiske udsigt over Kilimanjaro finder du Ol Tukai Lodge beliggende i hjertet af Amboseli National Park. Med lidt held kan du elefanterne fra din terrasse. På lodgen finder du også en dejlig swimmingpool, restaurant og bar.
Se lodgen her >

PDF-program

Del denne side via E-mail